The Bucket Story

Corona-krisen var vores kickstart

Missionen med BucketBloom startede som en redningsaktion, for blomster som ville gå tabt grundet corona-krisen. Vi så ALT for mange blomster blive kasseret og så bløder vores blomsterhjerter.

Til at starte med var vi slet ikke klar over, at dette kunne blive til en virksomhed mellem to personer, der knap nok kendte hinanden ❤ Vi fandt et fantastisk partnerskab og lærte hurtigt hinandens svagheder og styrker. Vi er et team med stort T og råstyrke! Så vi fandt ud af, at vi kunne starte et helt nyt koncept, der blomstrede med raketfart.


Vi bekæmper stadig blomsterspild

Dog bare meget “grønnere” i dag end da vi startede. Desværre er der stadig mange gartnere, der smider blomster ud som ikke bliver solgt, og netop her er en af vores kernesager som vi kæmper for at udrydde.

Vores opstart var sparsom, med et 10 kvm pakkeri, spande som stole og aviser som hynder - men vi følte AL jeres kærlighed og støtte med det samme, og indså hurtigt, at pladsen allerede var for trang.

Efter alle de praktiske ting kom på plads er vi endelig flyttet ind i vores fantastiske 300 kvm kreative legeplads. Vi har fået udskiftet sidde-spandene med rigtige kontorstole endda.

 

En ny webshop har set dagens lys og et nyt samarbejde med MOVER gør, at det er MEGET nemmere at bestille og få leveret de smukke blomster direkte til din dør. Vi har også udvidet webshoppen til med muligheden for “Click’N’Collect”.

Vores blomsterleverandør er udskiftet, så vi nu har de BEDSTE leverancer af smukke blomster. Vi bestræber, at alle vores blomster skal være pesticidefri og fri for sprøjtemidler. Vi handler kun direkte fra gartnere, hvis gødning og blomsteraffald bliver lavet om til biobrændsel. Alt plastik vil I KUN se i vores Bucket-spand, som er lavet af 100% genbrugs plast.

Vi har planer om at starte Århus op meget snart. Derefter kommer Odense, Aalborg osv. og målsætningen er, at om 1 år leverer vi i hele Danmark.

Følger du os på So-Me platforme, vil vi hver onsdag sende en live video med, hvordan du passer dine blomster bedst, hvad kan du lave af din Bucket, hvordan du binder en buket og meget meget mere.

Vi vil af hjertet sige TAK. Uden jer - Ingen os.